Facebooktwitterlinkedinmail

For de fleste er det et nederlag at blive ramt af stress

Vi er mange, der er opdraget til at oversamarbejde eller at sætte for høje mål.

Vi ved det godt. Stress er ikke godt for os, og vi skal sørge for at trække stikket ud og geare ned indimellem…
Men hvis vi ikke har lært at trække stikket ud eller sige fra og geare ned, er vi særligt udsat for at blive ramt af stress.

 

Stress og stresshåndtering

Der kan være mange forskellige grunde til stress.

Den emotionsfokuserede tilgangs specifikke interventionsmodeller har vist sig yderst effektive i transformationen af stress, svære følelser, posttraumatisk stress, og uhensigtsmæssige mønstre i klientens liv.

Emotions-fokuseret terapi er – som den første og eneste terapiform indenfor den humanistisk eksistentielle oplevelsesorienterede psykoterapeutiske tradition – anerkendt som evidensbaseret og derved unik i sin empirisk-baserede tilgang.

Med den emotions-fokuserede tilgang, er der således tale om en metode, der hviler på veldokumenterede og velbeskrevne forskningsresultater, som markerer sig stadigt stærkere i såvel USA og Canada som i Europa.

 

Den naturlige, livsvigtige stress

I vores medfødte nervesystem har vi en livsvigtig reaktion der gør os i stand til at håndtere en farlig situation. Helt naturligt er vores reflekser kodet til at reagerer med at kæmpe eller flygte fra farlige dyr eller andre fjender. Når faren er overstået, slapper vi af og krop og psyke restituerer sig, ved at adrenalin og kortisol langsomt forlader kroppen igen. Nu har vi nemlig ikke brug for den længere, der er ingen fare mere.

Hvad er stress?

Kortvarig stress er helt almindeligt, når vi står over for større udfordringer på eksempelvis jobbet eller ved sport. Denne tilstand medfører en række fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner, som skærper evnen til at yde. Kortvarig stress er ikke farligt.

Når kroppen derimod hele tiden er i beredskab, er det langvarig stress – det vil sige uger eller måneder. Langvarig stress er en tilstand af anspændthed og ulyst, som både påvirker vores fysiske- og psykiske helbred.

– Sundhedsstyrelsen

Når stress bliver skadeligt

I det moderne samfund vi lever i nu om dage, udsættes vi for mange stressfaktorer. Vi skal hele tiden forholde os til noget. Der frigives stress hormoner – adrenalin og kortisol i kroppen, som gør, at vi kan yde noget ekstra i en tilspidset situation, men psyken og kroppen kan ikke holde til at det bliver en permanent tilstand.

Stressgivende faktorer eller problematikker kan være:

  • Parforholds problemer.
  • Alvorlig sygdom.
  • Stress i familien.
  • At føle sig forkert eller anderledes.
  • Et krævende studie.
  • Et hektisk arbejdsliv.
  • Arbejdsløshed.
  • Mobning.
  • Utroskab.
  • Et dysfunktionelt familie liv.
  • 
Misbrug eller psykisk sygdom i nære relationer.
  • Barnløshed.

Hvis man ikke når at komme tilbage til normaltilstand, hvor kroppen og psyken ikke er påvirket af adrenalinen og kortisolet, vil det med tiden påvirke både psyken og kroppen på en uhensigtsmæssig måde.

Symptomer på stress

  • Hovedpine.
  • 
Koncentrationsproblemer.
  • 
Manglende evne til at tænke klart.
  • Problemer med hukommelse.
  • Svimmelhed.
    – Fælles for disse symptomer i hjernen er, at de ofte er følgesymptomer for eksempel træthed og muskelspændinger.
  • Træthed.
  • Søvnproblemer.
    – Vi kan have problemer med søvnen, fordi stresstilstanden ofte indtræder der, hvor det er meningen, at vi skal slappe af.
  • Nedtrykthed.
  • 
Tristhed.
    – Opstår ofte fordi, vi ikke kan kende og selv og kommer derved i mistrivsel. Vores selvtillid og selvværd får det svært.
  • Maveproblemer.
    – Svien i maven, diarré og forstoppelse er de typiske symptomer i maven.
  • Hjertebanken.
    – Er karakteriseret ved uregelmæssige rytmer og stikken i hjertet.
  • Svedeture.
    – Forekommer helt uden fysisk aktivitet.
  • Muskelspændinger.
    – Forekommer særligt i nakke og skuldre.
  • Hyppige forkølelser.
    – Vores immunsystem bliver belastet og vi bliver hurtigere syge. Kroppen prøver, at fortælle os, at vi skal tage det roligt og slappe af.
  • Manglende sexlyst.
    – Mænd kan blive impotente og begge køn kan miste sexlysten.
  • Manglende appetit.
    – Vi har så travlt, at vi ikke registrer vores fysiske behov.

Hvordan hjælper psykoterapi mod stress?

Jeg kan hjælpe dig med at synliggøre og tydeliggøre de negative og positive mønstre i din situation. Når du ser og anerkender mønstrene, hjælper jeg dig til, at du kan begynde at bryde det negative og bygge grundfundamentet for dit liv stærkere, så du ikke bliver sårbar overfor stress.

Alle terapiforløb hos mig tager udgangspunkt i dig og det, du oplever.
Fokus for terapien er hele tiden på, hvordan du er følelsesmæssig påvirket af situationer, relationer og stemninger. Jeg støtter dig i, at du kan formulere dig frit med dit personlige sprog uanset om du kommer i individuel terapi, parterapi eller med familieterapi.

Min teoretiske baggrund og min erfaring, er din forsikring for, at terapien bevæger sig i en tryg og givtig retning for dig.

Vi arbejder med at finde og at være opmærksom på dine egne grænser og få mere realistiske forventninger til dig selv for at reducere risikoen for nye stressproblemer.

Psykoterapi er en videnskabelig og empatisk velfunderet behandlingsmetode, baseret på psykologisk teori. Psykoterapi anvendes som en hjælp til personer, som ønsker at forstå sig selv og der igennem få et bedre liv.