Højt begavede børn og unge

Ingen tænker på, at visse mennesker bruger enorm energi, bare på at være normale

– Albert Camus

At være højt begavet eller have særlige forudsætninger er ikke en diagnose

Læs her om højt begavede voksne

Et højt begavet barn er et barn, der lærer visse ting meget hurtigt. Det kan være, de allerede kan læse, tale fremmedesprog eller regne som 3-5 årige. Det kan også være, de er kreativt langt ud over det normale i en tidlig alder. Det er måske det gammelkloge, lidt spøjse barn, der tit kommer med store spørgsmål og betragtninger, og som forstår både ironi og humor længe før deres jævnaldrende.

Begreberne intelligens, høj begavelse og særlig forudsætninger bruges ofte synonymt. Intelligens skal forstås på baggrund af den viden, man i dag har om, hvordan vi som mennesker dynamisk udvikler os i samspil med omgivelserne, altså en vekselvirkning mellem vore medfødte individuelle anlæg og det sociale miljø.

Mange børn og unge med høj begavelse har ofte et lavt selvværd og føler sig tit misforståede, anderledes og ensomme.

Mange højt begavede, kan underyde for at være eller ligne de andre.

Som forældre undres og forundres vi naturligt over vores børn, såvel som unge menneskers, forunderlige udvikling. I nogle situationer får vi en følelse af at møde os selv. Vi ser noget i barnets, eller den unges personlighed, som vi har gemt langt væk, fordi det er svært at se tilbage på eller at blive mindet om. Vi kan eventuelt have en snert af bekymring, for tænk hvis vores barn skal have de samme problemer som os? Den voksne har sjældent fokus på sig selv, men kommer til min konsultation, fordi de er bekymrede for deres barn.

Vi kan tit have en følelse af, at barnet eller den unge udvikler sig på en anderledes måde end det, der er almindeligt for alderen. Det kan skærpe vores opmærksomhed og iver efter at søge be- og afkræftelse på, om vores iagttagelser og vurderinger er i overensstemmelse med en sund og god udvikling. Det kan også skabe grobund for spørgsmål om, hvorvidt der er brug for en særlig indsats for vores barn.

Viden og indsigt om højt begavede, vil kunne forhindre en uheldig udviklingsspiral, både for barnet eller det unge menneske, men også for forældreskabet og familien.

Jeg har siden 2005 haft stor interesse for højt begavede mennesker og hjulpet klienter til større selvindsigt samt højere selvværd.

Kendetegn hos højt begavede børn og unge

  • Er forud for andre børn på samme alder.
  • Har fået et tydeligt sprog meget tidligt.
  • Foretrækker voksne frem for andre børn.
  • Kan virke meget følsom og sensitiv.
  • Er ekstremt nysgerrig.
  • Har vilde, skøre ideer og kan være åben for andres ideer.
  • Ser detaljer i alt og spørger til dem.
  • Er meget målrettet.
  • Har en begrebsverden forud for sin alder, bekymrer sig for eksempel om krig og død.
  • Klarer sig godt uden at arbejde hårdt for det.
  • Er ofte akademisk orienteret – lærer tal og bogstaver meget tidligt.
  • Diskuterer i detaljer og er omstændelig.
  • Viser stærke holdninger og synspunkter.
  • Er intens – virker opmærksomheds- og kontaktkrævende.
  • Tænker abstrakt – kan udlede essensen af en voksensamtale.
  • Skaber nyt frem for at kopiere.
  • Holder af at lære – vil hele tiden vide mere.
  • Bearbejder information – vil vide ”hvorfor”.
  • Gætter godt – kan ofte intuitivt svare på spørgsmål og løse opgaver.
  • Husker godt – ved for eksempel ofte, hvor du lagde nøglerne i går.
  • Trives med kompleksitet og ser sammenhænge.
  • Er ivrigt observerende – målrettet og intens nysgerrig.
  • Er meget selvkritisk – grænsende til det perfektionistiske.
  • Kan have svært med social interaktion med jævnaldrende børn.
  • Er ofte asynkront udviklet.

Hvad er asynkron udvikling

Nogle højt begavede børn og unge kan være asynkront udviklede. Typisk er de intellektuelt ældre end deres fysiske alder og yngre modenhedsmæssigt. Barnet kan være tre til fire år foran de jævnaldrende intellektuelt – og tre til fire år bagefter de jævnaldrende socialt. Mange af dem oplever en ensomhed, der også rammer deres selvværd.

Andre kendetegn på høj begavelse

  • God hukommelse, bedre end hos jævnaldrende.
  • Speciel form for humor. Forstår ofte ordspil og ironi før jævnaldrende.
  • Griner ofte ikke når andre griner, og griner af noget andre børn ikke finder morsomt.
  • Ekstremt nysgerrige, hvilket kan føre til at deres spørgsmål opfattes som provokerende.
  • Ser løsninger andre ikke ser.
  • Kan have høj energiniveau.
  • Større ordforråd.
  • Ofte interesserede i abstrakte begreber (tid, rum mv.).
  • Er optaget af forståelse for årsag-virkning.
  • Høj koncentrationsevne indenfor selvvalgte aktiviteter.
  • Er ofte meget dygtige til at samle puslespil og løse labyrintopgaver.
  • Ser uendeligt mange muligheder i situationer, også for hvordan ting kan bruges.
  • Meget fantasifulde, dagdrømmere.
  • Kan være så opslugte af tanker, at man må røre dem fysisk for at opnå kontakt.
  • Højtudviklet retfærdighedssans, hvilket kan give problemer i forhold til kammerater.
  • Er ofte ekstremt motiverede for aktiviteter inden for deres interesseområde, mens de nægter at deltage i andet.

Et barn, der er underydende, udviser

  • Stor forskel på mundtlig og skriftlig kapacitet.
  • Stor generel viden.
  • Udbredt selvkritik.
  • Bange for nederlag.
  • Ønske om perfektionisme.
  • Fungerer ofte ikke i gruppesammenhæng.
  • Dårlige arbejdsvaner.
  • Fastlåst tankegang.
  • Ingen ambitioner.

Højt begavede børn i børnehavealderen

  • Sprogligt udviklede i en tidlig alder.
  • Tænker abstrakt.
  • Holder ofte op med at tegne.
  • Leger kun med en eller to ad gangen.
  • Deltager ikke gerne i fællesskabet.
  • Perfektionistiske.
  • Føler mange nederlag.
  • Samler tit på ting.
  • Videbegærlige.
  • Nuanceret sprog.
  • Vil helst bestemme.
  • Indlærer hurtigt.
  • Iagttager meget.
  • Søger voksenkontakt.

Højt begavedede børn 0.-3. klassetrin

  • Svært ved at skrive bogstaver.
  • Keder sig ofte.
  • Virker gammelkloge.
  • Detaljeorienterede.
  • Analytisk tankegang.
  • Nysgerrige.
  • Kan være opslugte af egen indre verden.
  • Selvkritiske.
  • Specialiserer sig i selvvalgte emner.
  • Kan ofte ikke finde meningen med at gå i skole.
  • Har svært ved lege i grupper.
  • Computerspil fylder ofte hverdagen.
  • Påtager sig ofte ansvaret for andre.
  • Overreagerer tit.
  • Deltager helst ikke i børnefødselsdage.
  • Erkender selv at være anderledes.
  • Stiller mange interessante spørgsmål.

Højt begavede børn 4.-6. klassetrin

  • Diskuterer meget.
  • Rastløse, urolige og uopmærksomme.
  • Provokerer ofte læreren.
  • Klassens “politibetjent”.
  • Retter på de andre elever.
  • Utålmodige.
  • Har sjældent jævnaldrende venner.
  • Følelsesmæssigt ustabile – Særligt sensitiv.
  • Selvretfærdige.
  • Undgår at beskæftige sig med svære ting.
  • Kan påtager sig rollen som klassens klovn.
  • Har dårlige relationer til klassekammerater.
  • Kreative når de er motiverede.

Højt begavede børn 7.-9. klassetrin

  • Dygtige til at argumentere.
  • Detaljeorienterede.
  • Har identitets -og selvværdsproblemer.
  • Enspændere.
  • Løser problemer for gruppen.
  • Utroligt interesserede i indlæring.
  • Får “venner” via computer/Internettet.
  • Står ved egne holdninger.
  • Forsvarer “de svage”.
  • Problemløsningsorienterede.
  • Stiller provokerende spørgsmål.
  • Svarer opfindsomt på åbne spørgsmål.
  • Føler sig ensomme.
  • Hader gruppearbejde.

Screener i foreningen Gifted Children.

Jeg har haft mit virke som screener, rådgiver, vejleder og foredragsholder i foreningen Gifted Children.

Gifted Children søger at fremme trivslen og skabe de bedst mulige vilkår for højt begavede børn.

Foreningen arbejder derfor for bedre offentlig anerkendelse og understøttelse af børnene, således deres potentiale kan udnyttes til glæde for dem selv og for samfundet.

Gifted Childrens medlemmer er familier med højt begavede børn og tæller i dag mere end 1.100 medlemsfamilier med samlet mere end 1.500 højt begavede børn. I Danmark er der cirka 35.000 skolebørn og cirka 10.000 børnehavebørn, der befinder sig i de øverste fem procent af intelligensskalaen.

(Kilde: Gifted Children)

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening

Det vi taler om, og det, der foregår i terapien, kommer ikke videre. Jeg har tavshedspligt.

Jeg overholder de etiske regler fastsat af Dansk Psykoterapeutforening, som jeg også er medlem af. Det betyder, at jeg modtager supervision.

Du kan læse  Etikregler for medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening her